Historie

San Cataldo er et gammelt tidligere Benedictiner nonnekloster, som den danske italiensrejsende Carl Wiinstedt (1875-1932) fandt og faldt for. I 1909 købte han det med tilhørende vingård, selv om det lå hen som ruin. Herefter genopbyggede Wiinstedt dele af klosteret, sådan at det kunne bebos, og under arbejdet fik han den ide at gøre San Cataldo til et studiehjem for danske videnskabsmænd, kunstnere og ’andre åndsarbejdere’. Først da Carl Wiinstedt fik kontakt med kirurgen, professor Thorkild Rovsing og andre indflydelsesrige personer i Danmark, lykkedes det at gennemføre ideen i 1924.

Foreningen San Cataldos Venner blev stiftet i juni 1924, og foreningen gjorde det muligt med medlemskontingent som grundlag allerede samme år at uddele stipendier til forskere og kunstnere, mens foreningens medlemmer kunne bo på klosteret som betalende gæster på meget moderate vilkår.

Carl Wiinstedt døde i 1932 og havde testamenteret ejendommen samt sin øvrige formue til foreningen. I 1936 overgik ejendommen og kapitalen til Institutionen San Cataldo, hvis fundats blev kongelig konfirmeret samme år.

I de forløbne år er det lykkedes at bevare denne helt enestående besiddelse i Italien og sikre, at San Cataldo stadig ledes i overensstemmelse med Carl Wiinstedts oprindelige tanker og ønsker. 

Siden 1924 har mere end tusinde danske videnskabsmænd, arkitekter, billedkunstnere, forfattere, komponister, musikere mv. gjort ophold på refugiet.